NM i Open Water til Anders MP 01-05-2017
 
For tredie år i træk lykkedes det i weekenden for Anders Meinert at blive nordisk mester i 3 km Open Water for Masters.

Det blev en stor succes for DeltaSwims 2 deltagere ved Nordic Open Masters i 3 km Open Water, som i weekenden blev afviklet i Tartu i Estland.

Jesper Roed vandt bronze i klassen 60+ i tiden 59.21,3 efter en estisk og en norsk svømmer, mens Anders med tiden 44.22,8 vandt en sikker guldmedalje og samtidig var femtehurtigste af samtlige mastersvømmere.
Alle resultater fra stævnet kan ses på Masternews.dk. 
Anders og Jesper pudser nu formen yderligere af inden den står på DM i Open Water i Rold Skov primo september og sæsonens højdepunkt, EM i Open Water i Rijeka i Kroatien ugen efter.
Forening | Vestre Ringvej 100 | 7000 Fredericia | Tlf.: 61722973 | medlemskontor@deltaswim.dk