30 års jubilæum 2006

Opdateret den 20-11-2006

30 års jubilæum

I hele uge 46 fejrede KFUM's Svømmeklub sit 30 års jubilæum.
Allerede fredag den 10. august var der åbent hus i svømmehallen for alle medlemmer. På holdene var der ugen igennem markering af jubilæet på forskellig vis med små slikposer og et fornemt diplom, som Fredericia Idrætscenter havde skænket klubben som et af sine bidrag til festlighederne.

Lørdag den 18. november kulminerede festlighederne, først afholdt klubben en godt besøgt reception for ca. 75 deltager. I receptionen deltog bl.a. kulturudvalgsformand John Bech Hansen, formand for folkeoplysningsudvalget Torben Møller, formand for SIF, Michael Sønderskov og centerdirektør for Fredericia Idrætscenter, Bent Bjerre Jørgensen. Mange nuværende og tidligere aktive og ledere benyttede lejligheden til at deltage i festlighederne. Receptionen var en vellykket markering af at fortid, nutid og fremtid hænger godt sammen i vores klub.


Fra kl. 14, var der jubilæumsstævne, hvor såvel nuværende og tidligere medlemmer deltog med stor lyst. Der var en meget dejlig stemning og et vældig godt humør hos alle.Stævnet blev åbent med en festlig indmarch, hvor førsteholdets træner Fredrik Seistrup bar klubfanen.

I det mellemste bassin blev der afholdt bæltestævne, hvor en stor gruppe let øvede svømmere deltog. Jubilæet har været en dejlig begivenhed hele ugen igennem, som igen har vist af KFUM's Svømmeklub har masser af potentiale og vilje til at løfte svømmeidrætten i Fredericia.

Torben Venndt


 

 

 

 

 

 

 


Indmarch med Fredrik Seistrup som fanebærer i front.


Bestyrelsesmedlem Anders M. Pedersen viste at han stadig er en meget habil svømmer ligesom han var midt i 80'erne.
 

Glade børn
 

Michael Hermann der har været en stor konkurrencesvømmer og tidligere træner i klubben viste at han stadig er en hurtig svømmer.
 

Svømmere fra talentholdet og dets træner, Annita Madsen, i aktion

To tidligere svømmeprofiler Lone Guldberg og Lenette Nielsen stillede også op i flere løb.
 

Gruppebillede af en del af de tidligere konkurrencesvømmere fra midten af 80'erne.

Humøret var højt bland såvel ledere, trænere og svømmere